Nye tider kræver nye vaner

Ved du præcis, hvor meget din hunds kødforbrug påvirker din bedste vens klimaaftryk? 

Hvis vi vil hjælpe klimaet, skal vi alle sammen gøre tingene anderledes end i dag – det gælder også for indholdet i foderskålen.

Det lugter ikke og er i det hele taget svær at forholde sig til, men det er tidens mest omdiskuterede molekyle.

Vi taler selvfølgelig om CO2. 

Ja, vi udleder CO2 til atmosfæren, når vi producerer og sælger hundefoder. Det er uundgåeligt. Men vi kan gøre meget for at minimere CO2-udledningen og begrænse klimabelastningen. Det er vores ansvar.

Hundemadens klimaaftryk

Hunde sætter et mærkbart CO2-poteaftryk, primært på grund af det, de spiser. Men der er ingen grund til skyldfølelse. Du skal fortsat kunne nyde glæden af at have et kæledyr.

Sammen kan vi skabe et mere bæredygtigt kæledyrsliv. 

Vi har fået eksperterne fra Provice til at beregne CO2-aftrykket på vores produkter. Dermed kan vi på en pålidelig og gennemsigtig måde arbejde med at minimere vores klimaaftryk. Det er især valget af råvarer, der betyder noget for produkternes klimaaftryk.

Vores nyeste beregninger er lavet med metoden vugge-til-grav, der omfatter alle væsentlige drivhusgasemissioner i produktets livscyklus; fra mark og hav til færdigt foderprodukt, inklusiv transport, emballage og bortskaffelse.

Dokumentationen er på plads

Beregningerne er verificeret af ClimatePartner. Du kan herunder se CO2-aftrykket for hvert produkt. Vi har linket til dokumentationen udarbejdet af ClimatePartner.

 

Globe Buddy er klimaneutral

Selvfølgelig kan vi ikke lave hundefoder og godbidder helt uden at påvirke klimaet og miljøet.

Men vi gør noget: Alene brugen af insektprotein og plantebaserede råvarer i stedet for traditionelle, røde kødkilder sikrer en betydelig reduktion af CO2-udledningerne.

Vores produkter er klimaneutrale, fordi vi kompenserer for det, vi ikke kan reducere lige nu. Klimakompensation er en kompleks størrelse, men vi ser det som en løsning, der foregår sideløbende med vores indsats for mere klimavenlig hundefoder.

Du kan læse mere om klimakompensation og se vores klimacertifikat hos ClimatePartner

 

Hundefoder og godbidder fra Globe Buddy er klimaneutrale

 

Det går vores klimakompensation til

Vi har valgt at klimakompensere ved at støtte et verificeret klimabeskyttelsesprojekt. Et projekt kan klassificeres som klimakompensation, når det sker på grundlag af en certificeringsstandard, der er internationalt accepteret.

Konkret har vi valgt at støtte et projekt med certificeringsstandarden Gold Standard, som også er anbefalet af Concito, Danmarks grønne tænketank. 

Projektet fokuserer på udfasning af fossilt brændsel med biomasse og foregår i Soacha, der er en hurtigt voksende forstad i hovedstadsområdet Bogotá i Columbia. Ved at gå over til biomasse kan et teglværk reducere udledningen af 18.477 t CO2 om året.

I videoen kan du se mere om det projekt, vi støtter.

 

* Beregningen er opdateret og mere omfattende end vores første fra februar 2022, hvor metoden var cradle-to-port og gav et CO2-aftryk på 5,89 kg CO2 pr. kasse.