Hvad er klimaaftrykket fra vores produkter?
Hundemad kommer ikke uden et klimaaftryk
Råvarer skal dyrkes eller produceres, ingredienser skal forarbejdes, produkterne skal fremstilles og pakkes – og undervejs skal både råvarer og færdige produkter transporteres.
Hos Globe Buddy vil vi gerne vide mere om den påvirkning. Derfor får vi beregnet klimaaftrykket for vores produkter.
Det giver os både noget konkret at forholde os til og mulighed for at dele dokumentationen med dig.
Hvorfor beregner vi klimaaftrykket?
Fordi vi vil hellere måle end gætte.
En beregning af produktets klimaaftryk kan give os et bedre billede af, hvor drivhusgasudledningerne opstår gennem værdikæden – eksempelvis fra råvarer, produktion, emballage og transport.
Det giver os et bedre vidensgrundlag, når vi udvikler produkter og vurderer forskellige råvarer, emballager og produktionsløsninger.
Og det betyder samtidig, at vi kan vise dig de beregnede resultater i stedet for blot at bruge brede ord om klima og miljø.
Se vores Product Carbon Footprints
Her kan du se de senest tilgængelige beregninger for Globe Buddy-produkter.
![]() |
12,89 kg CO2e pr. 4 kg |
![]() |
0,16 kg CO2e pr. 200 g |
![]() |
0,67 kg CO2e pr. 200 g |
|
0,31 kg CO2e pr. 200 g |
Nye beregninger er på vej
Globe Buddy har fået mange nye produkter, siden vores første klimaaftryk blev beregnet.
Derfor er vi i øjeblikket i gang med en større opdatering og udvidelse af vores Product Carbon Footprints sammen med ClimatePartner.
Det betyder, at flere af vores nuværende produkter får beregnet deres klimaaftryk, samtidig med at dokumentationen bliver opdateret for relevante eksisterende produkter.
De nye resultater forventes klar senere på efteråret 2026. Når beregningerne foreligger, offentliggør vi resultaterne og dokumentationen her på siden.
Råvarerne betyder noget
En Product Carbon Footprint gør det muligt at se nærmere på de forskellige dele af et produkts klimaaftryk.
For hundefoder og godbidder kan valget af råvarer have stor betydning. Det er en af grundene til, at vi interesserer os for alternative proteinkilder og blandt andet anvender insektprotein og plantebaserede ingredienser i flere af vores produkter.
Men forskellige råvarer, opskrifter og produktionsformer har forskellige klimaaftryk. Derfor vil vi ikke konkludere, at et helt produkt har et bestemt klimaaftryk alene ud fra én ingrediens.
Vi vil hellere beregne det konkrete produkt.
Råvarerne betyder noget
Klimaaftryk kan være komplekse. Og et Product Carbon Footprint fortæller ikke alt om et produkts samlede påvirkning af miljøet.
Men det giver os en konkret og dokumenteret måling af produktets drivhusgasudledninger inden for den anvendte beregningsmetode.
For os handler det derfor ikke om at kalde vores produkter klimaneutrale, klimavenlige eller bæredygtige.
Det handler om at få mere viden om produkterne, dokumentere det, vi kan dokumentere – og bruge den viden i vores videre produktudvikling.
Vi vil hellere vise tallene end sætte en grøn etiket på dem.


