
Globe Buddy forkæler igen til HundeDistortion
Del
Den her går ud til alle københavnersnuderne med fire poter, en på hvert sit ben.
Distortion er gået i hundene! Kom forbi og sig hej til Globe Buddy. Vi står klar til at forkæle din hund med en smagsprøve. Få en snak om hundemad, godbidder 🐶 og klimaaftryk 🌎 Og har din hund aldrig smagt foder og godbidder med insektprotein, så er det nu! 🐛
HundeDistortion er tilbage for fjerde gang, og vi er med igen. Du kan udover Globe Buddy møde en række ildsjæle, der går sammen om at skabe Københavns hyggeligste hundefest for din hund (og dig).
Gratis og for alle
Arrangementet er gratis og for alle aldre, også for hundesnuder uden for København.
Tid: Torsdag den 5. juni kl. 15:00-18:00
Sted: ByOasen, Nørrebro, København
HundeDistortion 4: Det' GRUNDVOVSDAG! er en del af ActionHygge – en serie af gratis kunst og kultur og sociale happenings til Distortion.
ActionHygge er en del af Distortions stærke ambition om at skabe et mere forskelligartet festivalprogram. Tak til Region Hovedstaden for støtte til det.
Se mere info om arrangementet her.
Vi ses 🐾